topbanner billede

PIR Bevægelses-sensor

Hvad kan en PIR sensor?

En PIR sensor (Passive InfraRed sensor) er en elektronisk enhed, som kan detektere bevægelse. Når PIR'en detekterer bevægelse kan den, afhængig af PIR type, tænde for strømmen lokalt eller sende et signal til et intelligent styresystem som f.eks. Wiser eller KNX.

Vi har markedets bredeste udvalg af PIR'er - til alle typer af bygninger, inde som ude.

Automatisk styring med PIR sparer energi

Automatisk styring med PIR sparer energi billede

PIR-sensoren tænder og slukker for lyset efter behov - både inden- og udendørs. Vores PIR-ensorer har et lavt standbyforbrug. selv når de ikke registrerer bevægelse, bruger de minimal strøm, så der ikke anvendes unødvendig energi.

PIR-sensorer registrerer bevægelse med høj præcision og reagerer øjeblikkeligt ved at tænde automatisk, når der trædes ind i rummet. Når der ikke er nogen tilstedeværelse, slukker sensoren automatisk.

 

Find LK PIR-sensorer i produktkataloget
Automatisk styring med PIR sparer energi billede

Design-ikon.svg

 

Design og farve


I mange boliger er designet af PIR-sensoren vigtigt, så den indgår naturligt i den private boligs el-installation. Vi kan som de eneste på markedet tilbyde et stort udvalg af PIR'er i LK FUGA® og LK OPUS® 66 design, så PIR'en kan installeres diskret i en eksisterende installation.

Farven på PIR'en også vigtig, især i forbindelse med de fleste indendørs anvendelser. Også her er vi i stand til at levere de fleste indendørs PIR'en i farver, som bruges i traditionelle el-installationer, dvs. hvid, lysegrå og koksgrå.

Montering-ikon.svg

 

Montering


Vores PIR-sensorer er enkle at installere i den eksisterende installation og kan nemt erstatte almindelige afbrydere. Der er naturligvis forskel på, om en PIR skal monteres inden- eller udendørs. Hvis den skal monteres ude, skal den have en højere tæthed, dvs. at den skal være modstandsdygtig overfor bl.a. vand og støv. Derfor fylder en udendørs PIR ofte mere end en indendørs PIR.

Monteringshøjden angiver den højde som PIR sensoren sidder i, når den er monteret. Det er vigtigt for nogle anvendelser, at PIR'en kan monteres i alm. afbryderhøjde (ca. 1,1 m), hvis den skal installeres i en eksisterende dåse eller underlag. Ved andre anvendelser er det vigtigt, at der er den tilstrækkelige lofthøjde til rådighed, så PIR'en har udsyn over det område, der skal dækkes.

Udgangseffekt-ikon.svg

 

Udgangseffekt


Det er vigtigt at sikre sig, at PIR'en kan klare den belastning, som den bliver udsat for. Dette gælder kun 230 V PIR'er. De øvrige PIR'er sender et signal til et omgivende system f.eks. Wiser eller KNX. Her er det naturligvis lige så vigtigt, at systemet kan klare belastningen, men det indvirker ikke på valget af selve PIR'en.

PIR-sensoren har flere anvendelsesmuligheder

PIR-sensoren anvendes ofte til automatisk lysstyring - men den kan lige så godt integreres med fx varmestyring og ventialtion for bedre indeklima. Så alt i alt er PIR'en også smart, når der skal styres og optimeres på energiforbruget. Nedenfor ses et par eksempler på anvendelsen af en PIR-sensor:

PIR til entreen


Normalt vil man i en entre installere en PIR med korrespondance. Det kan f.eks. give mening i en entre med trappe, hvor PIRen registrerer bevægelse i stueplan, og samtidig kan aktiveres ved tryk fra en anden etage. I dette tilfælde virker PIRen også som trappetimer, da den stadig afbryder igen efter den indstillede efterløbs tid er rendt ud.

PIR til badeværelset


De fleste kender nok PIR anvendelse fra komplet badeværelsesstyring, hvor PIRen både styrer lys og ventilation. På denne måde opnås et bidrag til det berøringsfrie rum og samtidigt vil ventilationen fortsætte i et det indstillede tidsrum, så badeværelset altid bliver godt udluftet efter brug.

Loftmonterede tilstedeværelses PIR

Loftmonterede tilstedeværelses PIR billede

I større områder som f.eks. kontorlokaler anvendes loftmonterede Argus tilstedeværelses PIR for at opnå en større dækning. Argus sortimentet indeholder både indendørs og udendørs PIR.

Loftmonterede tilstedeværelses PIR billede

Vælg den rette PIR sensor

Vælg den rette PIR sensor billede

Valg af den rette PIR-model kan være lidt kompliceret. Der er mange faktorer, der skal tages højde for - udover valg af design og farve, skal der også tages hensyn til, hvor PIR sensoren skal sidde og hvilket system, den skal arbejde sammen med.

Schneider Electric har et stort udvalg af PIR/bevægelsessensorer, og vi har skabt et værktøj - PIR-vælgeren - der hjælper dig med at finde den PIR, som passer bedst til netop dit projekt. Nedenfor kan du linke til PIR-vælgeren og få hjælp til, hvordan du bruger værktøjet.

Prøv vores PIR Vælger
Vælg den rette PIR sensor billede

Find gode råd i webinaret

Du får et indblik i, hvordan en PIR fungerer, hvad den ideelle placering er, og hvad en PIR reelt kan styre foruden lys. Vi vil også komme ind på emnerne bevægelse vs. tilstedeværelse samt PIR indendørs og udendørs.

FAQ PIR sensor

Kan PIR sensoren erstatte en en-polet afbryder?


En en-polet afbryder er en afbryder uden nul. Normalt kræver en PIR en nul-leder, men vi er i stand til at levere en to-ledet PIR, som kan erstatte eksisterende en-polede afbrydere.

Kan PIR sensoren virke som en alarm?


For at undgå fejlalarmer ved alarm PIR'en har den, samtidig med at den er i stand til at detektere bevægelser i alle retninger, ofte to forskellige detekteringsprincipper: infrarød (varme) stråling og mikrobølger.

Intelligente PIR sensorer

Blandt vores store sortiment finder du også intelligente PIR sensorer til både private hjem med Wiser Smart Home og større bygninger med SpaceLogic KNX.

LK FUGA designrammer billede