topbanner billede

LK IHC Bolig® med alarm på husbåd ved Kalvebod Brygge

Husbåden med de kloge kontakter

En ufo er landet ved Kalvebod Brygge i København – den ligger og svæver på vandet og sender tankerne mod fjerne galakser. Kommer man tættere på, afsløres det, at det er en topmoderne husbåd, og går man helt indenfor, finder man både designerkøkken, dagligstue og mødelokale.

Intelligent el-installation
Lauritz Knudsen har udstyret båden med LK IHC Bolig® med alarm. Det gør det muligt at programmere installationen, så et velkomstlys aktiveres, når alarmen slukkes. Derved tænder lyset ved hoveddøren og i udvalgte rum, og gør båden lys og venlig at træde indenfor i.

billede

Når båden forlades og alarmen sættes til, slukkes alt lyset automatisk. Derudover går en ’hjemmesimulering’ i gang, som tænder og slukker lyset i forskellige rum og derved simulerer, at der er nogen ombord. Foruden de nævnte funktionaliteter giver LK IHC Bolig også mulighed for lysdæmpning og lysscenarier, hvor flere lamper tænder på en gang og sætter stemningen til eksempelvis madlavning, hygge eller rengøring.

Designerkontakter
Tilbage til bådens ydre. For det betyder selvfølgelig en del for det samlede indtryk, at der er kræset om selv de mindste detaljer. Derfor er den udstyret med stikkontakter og afbrydere i det eksklusive design LK FUGA® Hardline Deco.

Alle afbrydere er desuden IHC® Wireless, der betyder, at de fungerer via radiobølger. Et signal sendes fra afbryderen til for eksempel et lampeudtag og gør det derved muligt at tænde lampen, helt uden at der skal trækkes ledninger. Igen en funktionalitet, der øger fleksibiliteten, da afbryderne frit kan flyttes i forhold til bådens indretning, fordi de er helt fri for ledninger. Designserien, LK FUGA Hardline Deco, fås i flere farver, men til båden er valgt udgaven i børstet stål, som har et futuristisk udtryk.