LK FUGA® i bulk-pakning sparer arbejdstid på byggepladsen
Vi kan nu levere LK FUGA®-produkter og LK lampeudtag i ny, praktisk kasse med 100 stk. Også to forskellige PL-dåser kan leveres i bulk-pakning med 50 stk.
Tid er penge, ikke mindst i de store nybyggerier og renoveringsprojekter, hvor der skal monteres mange stikkontakter, afbrydere og lampeudtag hurtigt.
Derfor introducerer vi nu muligheden for at bestille en række af de mest udbredte LK FUGA®-produkter samt LK lampeudtag og PL-dåser i en ny bulk-pakning, som letter håndteringen af produkterne markant.
Med bulk-pakning får fagmanden leveret 100 enheder i en praktisk kasse, hvor produkterne ligger løst i en pose.
Dermed skal der ikke bruges tid på at åbne emballagen til hver enkelt enhed - og heller ikke på at samle og bortskaffe tom emballage, når arbejdsdagen er slut.
Følgende produkter kan leveres i bulk-pakning med 100 stk.:
LK FUGA® 1 M stikkontakt med jord
LK FUGA® korrespondanceafbryder
LK FUGA® 2M dobbelt stikkontakt med jord
LK lampestikkontakt Ø80 mm, 2-polet
Desuden kan disse to PL-dåser leveres i bulk-pakning med 50 stk.:
"Det handler om at gøre livet lettere for installatører og elektrikere, når de arbejder på de store projekter. Og da vi før har fået forespørgsler på levering i store antal, har vi nu besluttet at sætte det i system ved at tilbyde de mest udbredte produkter i bulk-pakning,"
Mark Bitsch, produktchef for LK installationsmateriel i Schneider Electric Danmark.
Produkter i bulk-pakning kan bestilles hos grossisterne nu.