Montering af LK FUGA® SLIM
Det skal du være opmærksom på ved monteringen
SLIM er verdens fladeste stikkontakt og et særligt medlem af LK FUGA-familien. Med sit elegante design skiller SLIM sig ud og er sin helt egen. Derfor har SLIM sit eget sortiment, sin egen forfradåse og sin helt egen tekniske monteringsramme.
Vi giver dig en oversigt over, hvad du skal være opmærksom på med SLIM. Kom helt rigtigt fra start med SLIM, så monteringen glider lettere.
Sæt dig godt ind i sortimentet for SLIM, så du er helt skarp på, hvilke løsninger du kan tilbyde dine kunder.
Sortimentet for SLIM har færre moduler med fire dåsestørrelser. Det er derfor vigtigt, at du planlægger installationen ud fra din kundes behov.
Vær opmærksom på, at SLIM forfradåserne ikke kan bygges sammen. Det skyldes, at dåsens ekstra planforsænkede funktion kræver et andet design.
Oversigten over modulsystemet for LK FUGA® giver dig overblik over modulopbygningen for vores fire designserier.
Vær præcis
med indmuringsdåsen
Det smalle design for SLIM kræver, at du er præcis, når du monterer LK FUGA AIR indmuringsdåsen. Dåsens nye fordele hjælper dig med at sikre en helt lige montering. Find dem i produktkataloget.
Anvend LK FUGA AIR SLIM forfradåse
Rammedybden for SLIM er kun 5 mm. Det er muligt, fordi mere af installationen bliver skjult i væggen med den specialdesignede forfradåse. Husk derfor at bruge SLIM forfradåse i hulrumsvægge. Find forfradåserne i produktkataloget.
Husk den specielle hulsav til SLIM forfradåse
Hulsaven har den planforsænkende funktion, som er nødvendig for at kunne montere SLIM helt i plan med hulrumsvæggen.
Se trin for trin, hvordan du monterer SLIM forfradåsen. Find den i produktkataloget.
Brug LK FUGA teknisk monteringsramme SLIM
SLIM har sin egen tekniske ramme, som du skal bruge for at monterer det smalle design. Til gengæld er indsatse de samme, du kender, og du kan kombinere dem med alle tangenter og afdækninger. Læs mere.